Fordelsprogram for fodbolddommere

Et nyt fordelsprogram via Fodbold appen skal være med til at anerkende indsatsen fra landets 3500 fodbolddommere. En del af flere digitale tiltag, som skal gøre det mere attraktivt at være dommer.

Der er ikke tale om de kort, der resulterer i udvisning og karantæne – tværtimod.

Det nye ’røde kort’ i Fodbold appen skal med eksklusive fordele give et velfortjent skulderklap til alle dommere.

Så når du som dommer åbner Fodbold appen, så er det med et nyt digitalt kort i lommen og fordele på bl.a. Hummel, ure fra About Vintage, dommersoftware fra Refsix og produkter fra Thiele, som har været partner på dommerområdet gennem mere end 10 år.

Du kan læse mere om det nye fordelsprogram her – hvor du også kan læse, at der er nye statistikmuligheder for fodbolddommere.